Finurlig

Finurlig er en sjov syltetøj med chili, appelsin, citron og hindbær. Vi har fået den fortalt af Lis, som bringer den med til mange Bøllemose-arrangementer. Lis har fundet opskriften på vivis-chili.dk

Ingredienser

Lis siger:

Det skal selvfølgelig være citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet. I opskriften bruger man hele skallen. Det har jeg ikke gjort. Jeg har skrællet/skåret det farvede af, ret tykt, og så fjernet det meste af det hvide, der sidder tilbage på frugten. Ellers synes jeg, det bliver for bittert.

Det er en smagssag, hvor meget chili, der skal i. Jeg har brugt 13 g citron habanero, der er en ret stærk chili (styrke 10). Jeg har lavet 2 udgaver: En med grape og en uden.

AlmindeligMed grape
  • 1 kg appelsiner
  • 350 g citroner
  • 400 g hindbær
  • 880 g syltesukker
  • 880 g alm. sukker
  • 13 g chili
  • 820 g appelsiner
  • 200 g citroner
  • 545 g grape
  • 500 g hindbær
  • 1120 g syltesukker
  • 1120 g alm. sukker
  • 13 g chili

Fremstilling

Rens ingredienserne og skær dem i småstykker. Kog frugten og tilsæt sukker. Kog blot videre. Slut af med at blende massen og hæld det på glas.